Det Dystre Skæg.

Det Dystre Skæg.

Stand up med Det Dystre Skæg

Årets første omgang stand up i Det Bruunske Pakhus meldes klar onsdag den 3. februar. Konstellationen Det Dystre Skæg alias Martin Nørgaard og Elias Ehlers har siden sin start i 2012 opnået kultstatus som podcast på Itunes. De to komikeres tragikomiske causeren om livets mange facetter har mange følgere.
De rammer en nerve blandt lytterne og har modtaget en samlet lytterscore på fem stjerner og kommentarer som “sjovt, tankevækkende og vanvittigt underholdende” og “Genialt”. Nu overfører Nørgaard og Ehlers konceptet til en live tour rundt i landet.
Det Dystre Skæg handler om alt det, der foregår i vores liv. Det vi er bekymrede for, det vi er sure over, det der glæder os, det vi elsker og det vi hader - ved os selv og ved andre. Men mest af alt handler det om - at alt er sjovt. Om ikke andet, så i hvert fald for en aften. Så kom og grin af dig selv, af os og af verden, det er det eneste rigtige.
Med Det Dystre Skæg får man lommefilosofisk stand-up med stof til eftertanke. Martin Nørgaard og Elias Ehlers snakker vidt og bredt om livets mange facetter i et livsklog og vanvittigt morsomt show.

Publiceret 29 January 2016 08:00