Vindmøller i Hevring Ådal i offentlig høring

Af
Bent Larsen

Norddjurs Kommune sender nu forslaget til en lokalplan for vindmøller i Hevring Ådal i offentlig høring.
Forslaget betyder, at der kan opstilles seks vindmøller på op til 150 m's højde i området ved Hevring Ådal.
Materialet kan ses i perioden fra den 2. februar til den 6. april på Ørsted Bibliotek og på kommunens hjemmeside. I samme periode er det muligt at komme med indsigelser mod lokalplanen eller komme med øvrige bemærkninger.
Der afholdes offentligt møde om planerne den 8. marts på Allingåbro Hotel.

Publiceret 29 January 2016 05:45