Uheld:

Ældre mand påkørte flere skilte

En ældre mand påkørte lørdag eftermiddag et helleanlæg og flere skilte.
Uheldet skete på Aabenraavej ved rundkørslen Baså i Sønderborg. Et vidne havde set uheldet og kunne fortælle politiet, at bilen var blevet ført meget usikkert, men at den nu holdt ind til siden.
Da patruljen nåede frem, holdt bilen der stadig, men manden var væk. Mens politiet besigtigede skaderne på uheldstedet, kom der et fejeblad, som var blevet rekvireret til at afhente bilen. Det viste sig, at bilens fører var en 81-årig mand.
Sønderborg Kommune blev senere samme dag underrettet om skaderne.
 

null

Publiceret 29 February 2016 13:01