Overlæge Lise Zeuten holder foredrag om hjertesvigt den 7. marts.

Overlæge Lise Zeuten holder foredrag om hjertesvigt den 7. marts.

Foredrag om hjertesvigt

Hjerteforeningen indbyder til foredrag om Hjertesvigt. Det afholdes i Seniorhuset I.P.Schmidt, Vendersgade 4, mandag den 7. marts kl. 19.30. Foredraget er med overlæge Lise Zeuten, Hjerteafdelingen på Kolding Sygehus - og det har relevans for mange, mener formanden for Hjerteforeningen i Fredericia, Emil Christensen.
“Fakta om hjertekarsygdomme viser, at mere end halvdelen af os over 55 år rammes af hjertesvigt, og livstidsrisikoen for at udvikle en hjerte-kar-sygdom ved 55 års alderen er 67% hos mænd og 66% hos kvinder.”
Hjertesvigt er en betegnelse for tegn og symptomer på, at hjertet ikke er i stand til at pumpe nok blod rundt i kroppen. Sygdommen udvikler sig som regel over mange år, men den kan også i sjældne tilfælde opstå pludseligt. Hjertesvigt er en kronisk tilstand, der kan gøres meget for at behandle.
Med foredragsholderens baggrund bliver der rig mulighed for at få belyst symptomer på hjertesvigt, årsag og behandlingsmetoder samt om det at leve med forskellige former for hjertesvigt.
Efter foredraget er der kaffepause, hvorefter Hjerteforeningens ordinære generalforsamling afvikles.
Tilmelding på telefon 21626265 eller erna.emil.christensen@youmail.dk.

Publiceret 01 March 2016 07:00