Bilcentret A. Nielsen i Middelfart skal fremover sælge Opel til både fynboer og fredericianere. Tegllund overtager forhandlingen af Hyundai fra bilhuset i Middelfart.

Bilcentret A. Nielsen i Middelfart skal fremover sælge Opel til både fynboer og fredericianere. Tegllund overtager forhandlingen af Hyundai fra bilhuset i Middelfart.

Lokale bilhuse bytter mærker

Tegllund i Fredericia overtager forhandlingen af Hyundai fra Bilcentret A. Nielsen i Middelfart. Samtidigt overtager Bilcentret A. Nielsen forhandlingen af Opel i Fredericia

To markante bilhuse bytter forhandling af bilmærker. Bilcentret A. Nielsen i Middelfart, der fem gange er kåret som Årets Opel-forhandler, skal fremover sælge Opel til både fynboer og fredericianere. Det sker som et led i en byttehandel, hvor Tegllund overtager forhandlingen af Hyundai fra bilhuset i Middelfart.
"Tegllund forhandler allerede i dag Hyundai i både Kolding og Haderslev. Med vores store ekspertise og erfaring glæder vi os til at fortsætte succesen og sælge Hyundai og servicere bilerne for fredericianer og fynboer," siger afdelingsleder i Tegllund, Nicolai Hovgaard Juul.
Bilmærkebyttet glæder også indehaver i Bilcentret A. Nielsen, Allan Nielsen.
"Ved at overtage forhandlingen af Opel i Fredericia får Bilcentret A. Nielsen et større kundegrundlag og mulighed for at annoncere i Fredericia. En større markedsandel er sammen med stigende importørkrav til butiksindretningen nogle af de væsentligste grunde til, at vi nu fokuserer på Opel og udvider vores dækningsområde med Fredericia," forklarer bilsælgeren.

Tegllund skal forhandle Hyundai

Afdelingsleder i Tegllund, Nicolai Hovgaard Juul, nikker enigt og roser Bilcentret A. Nielsen for deres succes i det vestfynske.
"Bilcentret A. Nielsen kan nu fortsætte deres Opel-succes i Fredericia, mens vi i Tegllund glæder os til at gøre Hyundai til en succes i Fredericia. Vi overtager både salg og service af Hyundai fra Bilcentret A. Nielsen i Middelfart. Det betyder, at vi kommer til at dække hele det vestfynske område og Fredericia med opland. Cirka 6 % alle nye solgte biler er Hyundai. Det tal forventer jeg vil vokse i de kommende år, for Hyundai har et ekstremt stærkt og varieret udbud af biler i alle prisklasser," forklarer Nicolai Hovgaard Juul.
I såvel Bilcentret A. Nielsen i Middelfart som Tegllund i Fredericia vægter de kundetilfredshed højt.
"En bilhandel er meget mere end blot en underskrift. Service et nøgleord, og du er altid velkommen på vores værksteder og i salgsafdelingen, hvis du ønsker svar på et spørgsmål, der er dukket op, siden du satte nøglerne i tændingslåsen første gang," forklarer Allan Nielsen og Nicolai Hovgaard Juul.
De mange kunder der allerede kører i Opel i Fredericia, kan fortsat få deres bil på værksted i Fredericia.
"Det er vigtigt for os, at vores kunder ikke oplever forringet service. Derfor kan de fortsat få deres Opel på et autoriseret værksted i Fredericia, hvor vi også allerede servicerer Citroën og fra 1. marts Hyundai."
Tegllund-koncernen fortsætter Opel-salget i Vejle, Vejen, Haderslev og Kolding.

Publiceret 01 March 2016 11:00