Søn fængslet for knivstik

Af
Dan Jensen

En 49-årig mand blev i går ved retten i Randers varetægtsfængslet i tre uger, indtil 22. marts.
Han er sigtet for søndag aften at have stukket sin 76-årige far med kniv i faderens hjem på Mariagervej i Randers.
Der er efter grundlovsforhøret ikke oplysninger om, hvad sønnen har forklaret, og hvordan han forholder sig til politiets sigtelse mod ham.
Det er således uklart, hvad opgøret mellem far og søn handlede om.

Publiceret 01 March 2016 08:52