Nu skal skolebestyrelserne beslutte, om der skal tilbydes skolemad på deres skole. Hvis de siger ja, kommer tilbudet til at starte i indeværende skoleår.

Nu skal skolebestyrelserne beslutte, om der skal tilbydes skolemad på deres skole. Hvis de siger ja, kommer tilbudet til at starte i indeværende skoleår.

Skolemad på vej på Hvidovres skoler

Torvekokkens Skolemad skal levere sandwich, pastasalat og foccacia til skolebørn

I løbet af det kommende skoleår vil eleverne på Hvidovres skoler kunne købe et frokostmåltid fra Torvekokkens Skolemad på skolen.

Af
Ole A Sørensen

I dag har kun nogle skoler en madordning eller skolebod. Med den nye skolemadsordning kan eleverne, hvis deres skole vælger ordningen til, købe et dagligt frokostmåltid eller købe et mellemmåltid på skolen. - Det er vigtigt at vores børn og unge i løbet af skoledagen får brændstof til hjerne og maver. Derfor har det også ligget os meget på sinde at få valgt en udbyder, der laver god mad til en rimelig pris, siger Helle Adelborg (A) i en pressemeddelelse... Videre hedder det i pressemeddelelsen: - Forud for beslutningen om at tilbyde skolemad ligger et større forberedende arbejde, hvor Hvidovre Kommune med børne- og undervisningsudvalget i spidsen har undersøgt mulighederne for at tilbyde skolemad på Hvidovres skoler. Der har undervejs været nedsat et smagepanel, hvor også skolebestyrelsesmedlemmer og elever fra fælleselevrådet har haft mulighed for at teste og prøvesmage de tre forskellige muligheder for skolemad. Panelet har samtidig bedømt de tre tilbudsgiveres udvalg, priser og bestillingssystem...

Skolemad er et tilbud

- Ved valget af leverandør af skolemad har børne- og undervisningsudvalget samt kommunalbestyrelsen først og fremmest lagt vægt på at sikre skolebørnene et sundt og nærende frokostmåltid. Det har også været et ønske, at få et nemt og fleksibelt bestillingssystem, der er let at gå til for forældrene. Med den nye skolemadsordning kan forældrene bestille skolemaden helt frem til den morgen, hvor deres barn skal have maden på skolen. Den nye skolemadsordning er et tilbud til skolerne og det betyder, at det nu er op til skolebestyrelserne på Hvidovres ni folkeskoler at træffe beslutning om, hvorvidt deres skole skal tilbyde skolemad fra det nye skoleår. Den beslutning bliver truffet senest den 15. marts. Efter planen bliver der så en løbende opstart på madordningen fra den 1. april og frem til sommerferien i takt med at skolerne får installeret de nødvendige køleskabe. Erfaringen viser, at fem til ti procent af eleverne vil benytte ordningen i løbet af de første par år. I Hvidovre svarer det til 3-600 elever... Et frokostmåltid kommer til at koste 25-30 kr. og maden bliver dagligt leveret til skolen, hvor det bliver sat på køl indtil det i spisefrikvarteret deles ud i klasserne.

Publiceret 01 March 2016 08:00