Jane Becker Ipsen udstiller sine nummererede værker i Herfølge. Her er nr. 85.

Jane Becker Ipsen udstiller sine nummererede værker i Herfølge. Her er nr. 85.

Udstilling på Herfølge Bibliotek

Se malerier uden titler på Herfølge Bibliotek frem til udgangen af marts

Malerier uden titler af Jane Becker Ipsen kan ses på Herfølge Bibliotek frem til den 31. marts.
"Jeg har bevidst valgt ikke at navngive mine malerier men blot give dem numre. Dette er valgt ud fra et ønske om, at tilskueren selv fortolker det visuelle udtryk. For mig er kunst en subjektiv oplevelse, og jeg prøver derfor at minimere en prædefineret fortolkning gennem en titel, fortæller Jane Becker Ipsen.
Hun er uddannet, og arbejder som tegnsprogstolk. Dette er et job, hvor hun kommer rundt til mange forskellige opgaver og mennesker, og hvor hun henter stor inspiration til sine billeder. Interessen for at male har hun haft i mange år, og hun har udstillet flere steder på Sjælland, Jylland og en enkelt gang i London.
Herfølge Bibliotek udstiller hen over året malerier m.m. af kunstnere fra lokalområdet.
"Der er mange kreative personer i vores kommune - og mange meget dygtige. Vi vil gerne være det lokale udstillingsvindue, der præsenterer kunst i samspil med lokale enkelpersoner såvel som foreninger," fortæller biblioteksassistent Bente Richard.

Publiceret 01 March 2016 14:00