Normal sælger - med egne ord - EU-importerede mærkevarer til kopivarepriser. Inden sommerferien åbner kæden en 450 kvadratmeter stor forretning i Esbjerg.

Normal sælger - med egne ord - EU-importerede mærkevarer til kopivarepriser. Inden sommerferien åbner kæden en 450 kvadratmeter stor forretning i Esbjerg.

Detail:

Begejstring over Normals åbning

Af
Louise Ritter

Folkene bag den hastigt voksende butikskæde Normal har længe følt interessen fra borgere i Danmarks femtestørste by, hvor rigtig mange gennem lang tid har efterspurgt en åbning af Normal.
Den kommer inden sommerferien. Det meddelte kæden på sin Facebookside i sidste uge, og siden er det strømmet ind med positive tilkendegivelser.

“På forhånd havde vi en fornemmelse af, at beskeden om vores åbning i Esbjerg ville blive godt modtaget, men det her er ret vildt. Vi har dog meget længe følt en meget stor interesse fra Esbjerg,” siger Normal administrerende direktør, Torben Mouritsen, der hjertens gerne havde åbnet noget i Esbjerg.

“Jeg har personligt været i Esbjerg mange gange for at kigge på lokaler, men først nu er det helt rigtige dukket op.”

Normal driver mere end 30 forretninger i Danmark. I Esbjerg får kæden hjemme i Kongensgade i det lokale, hvor Arnold Busck indtil fornylig havde hjemme.

Publiceret 01 March 2016 06:00