De indledende optagelser til “Gælden” blev skudt i september sidste år. Nu skal resten i kassen. Holdet har indledt et samarbejde med filmselskabet Zentropa om blandt andet postproduktion.

De indledende optagelser til “Gælden” blev skudt i september sidste år. Nu skal resten i kassen. Holdet har indledt et samarbejde med filmselskabet Zentropa om blandt andet postproduktion.

Film:

Nu skal der skydes i Vejle

Det vejlensiske filmprojekt ’Gælden’ går nu for alvor i gang

Af
Peter Friis Autzen

I denne uge er optagelserne til Vejles første spillefilm for alvor gået i gang.
Filmen hedder 'Gælden'. Den bygger på den prisvindende kortfilm 'Blodbrødre' og har også en del af de samme kreative kræfter bag. Blandt andre skuespiller Bjarne Henriksen og instruktør Stefan Kjær Olesen.
“Vi kommer til at skyde mange steder i Vejle. Blandt andet i Midtpunktet , Nørreskoven, på Lumskebugten og ved havnen,” siger producer Preben Steen Nielsen.
Manuskriptet har været gennem hele 15 omskrivninger, så det nu er version 16, der bruges ved optagelserne.
“Nogle ting er omskrevet af kunstneriske årsager. Andre fordi vi har været nødt til at skifte optagelsessted. Og andre igen på grund af økonomien,” siger Preben Steen Nielsen.
Økonomien er et næsten evigt smertensbarn i filmproduktion.
“Film er dyrt, og vi mangler op mod 600.000 kroner, efter at en sponsor er sprunget fra. Så hvis nogen vil give et bidrag, må de meget gerne henvende sig,” siger Preben Steen Nielsen.
De manglende penge forsinker projektet, fordi arbejdet med klipning og andet så må spredes ud over langt længere tid.
“Men filmen bliver færdig uanset hvad. Det er kun et spørgsmål om tempoet,” siger Preben Steen Nielsen.
Der er planlagt 20 dage med optagelser frem til 6. april. I gennemsnit er der 27 personer involveret pr dag.

Publiceret 01 March 2016 15:00