Giftige AGF spydspidser i front - Elmar Bjanason og Morten “Duncan” Rasmussen. Foto: Polfoto / Lars Poulsen

Giftige AGF spydspidser i front - Elmar Bjanason og Morten “Duncan” Rasmussen. Foto: Polfoto / Lars Poulsen

Fodbold:

Pokalkamp bliver ikke nogen let opgave

AGF viste tænder i sin forårspremiere. En sejr i aften kommer til at kræve det ypperste af SønderjyskEs udvalgte

Af
Peter Rasmussen

Tirsdag aften klokken 18.00 er det alvor igen for Jakob Michelsens udvalgte. Da gælder det pokalkampen imod ligakonkurrenterne fra AGF.
Aarhusianerne åbnede foråret på udebane i Odense og målt på de første 45 minutter er der god grund til at frygte 'De hvide fra Fredensvang'. Da førte holdet 2-0 og OB var spillet ud af egen bane.
Heldigvis har en kamp to halvlege, og her fik AGF vist, at end ikke træerne i Fredensvang gror ind i himlen. Holdet tabte pusten, OBovertog taktstokken og AGFskal være meget glade for det ene point, som 2-2 kampen udløste.
Tirsdag aften er scenen sat på Sydbank Park og hvis der skal komme et pokaleventyr til Sønderjylland, skal AGF sendes hjem til smilets by - uden et smil på læben.
SønderjyskE er klar til opgaven. Stemningen er god ovenpå det høstede point i Randers, og nu er alle mand i gang. Hertil kommer at kampene imod AGF plejer at blive seværdige - og ganske ofte med sønderjyderne som vinder.

Publiceret 01 March 2016 08:00