Zentropas Peter Aalbæk Jensen glæder sig til at se ’Gælden’. Foto: S. Jonesen

Zentropas Peter Aalbæk Jensen glæder sig til at se ’Gælden’. Foto: S. Jonesen

Peter Aalbæk:

Det er simpelthen en god film

Filmmanden har indledt et samarbejde med folkene bag Vejle-filmen ’Gælden’

Af
Peter Friis Autzen

Filmselskabet Zentropa har indgået et samarbejde med folkene bag den vejlensiske film 'Gælden', der indspilles netop nu.
“Jeg har set nogle scener og manuskriptet. Og ud fra det har vi valgt at indlede et samarbejde,” siger Zentropas generaldirektør Peter Aalbæk Jensen til Lokalavisen.
“Men der er altså ikke tale om, at nogle amatører i Vejle får hjælp af den tykke, københavnske producent: Det er en klar professionel analyse af det materiale, jeg har set: 'Gælden' bliver en god film, og så er det mit job at indgå et samarbejde,” siger filmproducenten.
Zentropa vil ikke blande sig i det arbejde, de vejlensiske filmfolk leverer - medmindre de bliver bedt om et godt råd.
“Vi hjælper hinanden. Og når filmen er færdig, ved Zentropa meget om national og måske international distribuering,” siger Peter Aalbæk.

Publiceret 01 March 2016 15:00