Henning Carlsen udstiller sine værker i Ølsemagle Sognegård i den kommende tid.

Henning Carlsen udstiller sine værker i Ølsemagle Sognegård i den kommende tid.

De konstruerede billede i Ølsemagle

Henning Carlsen udstiller i Ølsemagle Sognegård

Torsdag den 3. marts kl. 17.00 inviterer Menighedsrådet i Ølsemagle til fernisering på udstillingen ”Det konstruerede billede”. Denne gang er det kunstneren Henning Carlsen, der står på plakaten.
Henning Carlsen, som altid har boet i Køge, begyndte at male, da han havde afhændet sin VVS-forretning for ca. 12 år siden. Henning Carlsen åbnede i 2007 ”Atelier intermezzo” på Køge havn, som i dag består af en gruppe på 5 kunstnere. Han har siden opnået stor og bred anerkendelse - blandt andet ved at få antaget værker til hele otte censurerede udstillinger. Blandt andet kan han aktuelt opleves på den censurerede udstilling på Hvidovre Hovedbibliotek frem til den 4. marts.
I Ølsemagle Sognegård kan man udover den farverige udstilling også opleve Ølsemagle Kirkes organist Karin Louws kor. Alle tre kor har indøvet sangnumre som de vil synge ved ferniseringen.
Ferniseringen er arrangeret af Ølsemagle Menighedsråd. Entreen er gratis.

Publiceret 02 March 2016 14:00