Personbil skred ud og ramte bus

Af
Bent Larsen

En 18-årig kvinde måtte i går formiddag køres til behandling på sygehuset efter et voldsomt færdselsuheld på Molsvej ved Rønde.
Kvinden var fører af en personbil, der skred ud i en kurve, og ramte en af Midttrafiks blå busser.
Ved sammenstødet blev kvindens bil totalskadet, og der skete også en del skader på bussen.
På sygehuset kunne man konstatere, at kvinden ikke var kommet alvorligt til skade.

Publiceret 02 March 2016 05:43