Stor opbakning til førskoletilbud i Favrskov

Af
Bent Larsen

I går havde 34 børn første skoledag på Ulstrup skole.
Det betyder, at der i Ulstrup er 100 procent opbakning til Favrskov Kommunes førskoletilbud. Her får børn, der skal begynde i 0. klasse til august, en mere skånsom introduktion til skolelivet.
Efter planen skal næsten alle skoler i kommunen have førskoletilbud.
På Haldum-Hinnerup Skolen og Rønbækskolen i Hinnerup bygges der til, så der bliver plads til førskole fra marts 2017. Så om et års tid er der førskoletilbud på alle kommunens skoler, bortset fra Præstemarkskolen i Søften, der har rullende indskoling.

Publiceret 02 March 2016 03:54