Vitapleje er begæret konkurs

Knap 60 borgere stod fra mandag eftermiddag uden deres vante hjemmepleje, da Vitapleje gik konkurs. På få timer havde Hvidovre Kommune overtaget opgaverne

Af
key

Mandag eftermiddag stod det klart, at endnu en af de private hjemmehjælpsudbydere i Hvidovre var gået konkurs. Det drejer sig om Vitaplejem der tilbage i september 2015 flyttede deres hovedkontor til Bibliotkevej i Hvidovre. På daværende tidspunkt så fremtiden lys ud.
Med konkursen mandag stod 57 Hvidovreborgere uden deres vanlige og kendte hjemmehjælp, og Hvidovre Kommune måtte tage over og sikre, at de berørte borgere fik den nødvendige hjælp og pleje.

 
- Det er altid trist og svært for borgere, der modtager hjemmehjælp, når deres hjemmehjælpsleverandør ophører uden varsel. I de situationer træder kommunens beredskab ind og den kommunale hjemmepleje hjælper de berørte borgere, indtil de har valgt en ny leverandør. Visitationen går hurtigst muligt i gang med at kontakte alle berørte borgere og vejlede dem om, hvordan de vælger ny hjemmehjælpsleverandør, fortæller Børne- og Velfærdsdirektør i Hvidovre Kommune Christine Brochdorf til Hvidovre Avis.
 
Læs mere om sagen i Hvidovre Weekend

Publiceret 02 March 2016 11:30