Chancen for at overleve et hjertestop stiger ganske markant, hvis der øjeblikket sættes ind med hjertemassage. Foto: Mostphotos

Chancen for at overleve et hjertestop stiger ganske markant, hvis der øjeblikket sættes ind med hjertemassage. Foto: Mostphotos

Førstehjælp:

Sygeplejerske og svigerinde gjorde forskellen

Vardenser og esbjergensere indstillet til Hjerteredderprisen 2016

Af
Louise Ritter

Hver dag redder danskere hinandens liv, når hjerter pludselig går i stå.

Førstehjælp er helt essentielt og gør bogstaveligt talt ofte den berømte lille forskel på liv eller død. Derfor er det også så vigtigt at skabe opmærksomhed omkring førstehjælp, og det gør Hjerteforeningen med prisen “Årets Hjerteredder 2016”.

Vinderen kåres den 20. marts ved indsamlingsshowet “Charlies Hjertegalla” på TV 2 Charlie, og både Esbjerg og Varde har borgere med blandt de 38 indstillede kandidater til prisen.

Deres beretninger er foreløbig anonymiseret, da ikke alle hjertereddere er lige begejstret for udsigten til en plads i mediernes søgelys.

I Varde faldt en 77-årig mand pludselig om i sin stol den 27. august sidste år. Manden var til øveaften med en række andre mennesker, og det blev formentlig hans redning, for lige ved siden af ham sad en to personer på henholdsvis 69 og 49 år, der fik ham ned at ligge på gulvet, hvorefter de startede hjertemasage, indtil Falck kom og overtog opgaven. De tos indsats reddede - med Falckreddernes ord - den 77-årigem and, der i dag har det godt efter blodproppen i hjertet.

Esbjerg stiller med to flotte kandidater til Hjerteredder-prisen: en 31-årig kvindelig sygeplejerske og en 67-årig svigerinde, der sammen med sin 45-årige søn redder en mand.

Den 24. juni 2015 var den 31-årige sygeplejerske CB på vej hjem fra nattevagt i sin bil, da hun observerer en mand liggende på asfalten med folk omkring sig. Hun får meldingen, at der ikke er mere at gøre, men hendes sygeplejebaggrund byder hende nu alligevel at påbegynde hjertemassage - en beslutning der betyder, at den 59-årige mand på asfalten i dag lever og har det godt.

Nytårsaften den 31. december 2014 gjorde en 67-årig kvinde og hendes 45-årige søn fra Esbjerg også den store forskel for kvindens 63-årige hjertesyge svoger, da han fik hjertestop.

Sammen med den 31-årige kvindelige sygeplejerske er de to fuldt fortjent indstillet til Hjerteredderprisen.

Publiceret 02 March 2016 10:30