Anne Römer fra ProVarde

Anne Römer fra ProVarde

Flyvende ambitioner:

Varde viste naturens visioner frem

Den store rejsemesse i Herning i weekenden var med deltagelse af Varde, der viste vestkystens seværdigheder frem

Af
Kim Schou

Som bekendt har ProVarde fået sin egen luftballon. En helt unik ballon, der på bedste vis kan bære kommunens slogan “Viinaturen” ud i hele landet.

Derfor havde ProVarde med sine samarbejdspartnere i weekenden en stand ved den store rejsemesse “Ferie for Alle” i Herning, hvor mere end 60.000 gæster lagde vejen forbi.

Ideen med ballonen kom fra formanden for ProVarde, Finn Christensen, som altid har været fascineret af luftballoner.

“Det er kun i Silkeborg eller København man kan flyve i luftballon, og med vores store turistkommune er der et stort grundlag for denne aktivitet,” forklarede Finn Christensen ved lanceringen af ideen. Prisen for ballonen er 400.000 kroner og ifølge formanden skal de penge nok komme hjem igen.

“Der er plads til 12 personer i ballonen. En ballon der er 28 meter høj, inklusiv en kurv,” forklarer Finn Christensen.

Det har derudover krævet et luftgyldighedsbevis. Ballonen bliver nemlig betragtet som en flyvemaskine.

Hvad luftballonen så ellers kan bruges til, er der mange meninger om.
Varde Kommune har nemlig allerede foreslået, at man kan blive viet i luftballonen.

Med på den store stand var også Blåvand Zoo Foto: Kim Schou

Med på den store stand var også Blåvand Zoo Foto: Kim Schou

Ballonen kunne ses overalt i Danmarkshallen og var et stort trækplaster Foto: Kim Schou

Ballonen kunne ses overalt i Danmarkshallen og var et stort trækplaster Foto: Kim Schou

Publiceret 02 March 2016 12:00