Har valgt en forkert vej

Borgmestrene i Køge og Stevns kommune har bogstaveligt valgt en forkert vej, da de mødte op i trafikministeriet for at diskutere trafikken omkring Køge. Stregerne på kortet kørte forbi Kanderød, hvor den optimale vejforbindelse kører via Holmebækvej syd for Herfølge.

Radikale Venstre i Stevns Kommune vil gerne have en vejforbindelse, som virkelig gør en forskel mod trafikpropperne på Strandvejen mod Køge. Det vil forbindelsen via Kanderød ikke kunne i samme grad som en vej forbi Herfølge. Den nordlige løsningsmodel vil både kunne flytte 25 % flere biler end den sydlige løsning og give større udviklingsmuligheder for både Køge og Stevns Kommune. Denne vejføring kan også videreføres, så der bliver forbindelse mellem Syd- og Vestmotorvejen.

Køge Kommune har mange projekter i Køge Kyst og Køge Nord. Nu er turen kommet til Herfølge. Her ser Radikale Venstre i Køge gode muligheder for at gøre det mere attraktivt at bosætte sig i Herfølge. Trafikalt vil par ramper på motorvejen og den nye station i Herfølge give meget bedre muligheder for pendlerne. En tur gennem Herfølge vil også give pendler mulighed for dagligvareindkøb. På kultursiden ser Radikale Venstre gerne, at der etableres en 50 m svømmebassin og superligastadion i Herfølge.


Publiceret 02 March 2016 15:00