SE VIDEO OG BILLEDER:

Hæder og finurlig dans til Idrætsfesten

Det blev en underholdende aften, da Esbjerg Kommune fredag aften hyldede sine mestre i Musikhuset ved årets Idrætsfest. Team Esbjerg blev årets Idrætsnavn, mens Jørn Lund er nyt medlem af Hall of Fame

Af
Rune Weitling

”Sikke en fest vi har haft nu i nat...åhh ja åhh ja åhh...”

Selv om festen måske ikke varede hele natten, så var det i hvert fald en ganske god en af slagsen, der fandt sted i Musikhuset Esbjerg fredag aften med både prisuddelinger, underholdning og en speciel dans, der allerede er gået over i historien.

Dansen stod Team Esbjergs håndboldkvinder og Esbjerg Energys ishockeyherrer for, da de gik på scenen og ‘kæmpede' mod hinanden i en dansebattle. Det var et syn, som man ikke lige havde forventet, og selv om begge mandskaber gjorde en prisværdig indsats, så lad os bare konstatere, at det er helt fint, hvis de fremover blot koncentrerer sig om harpiks og hockey.

En lang rejse

Apropos prisværdigt, så var der jo som vanligt flere priser, der skulle uddeles denne aften foruden at alle mestre fra det forgangne år behørigt blev hyldet. Den første på scenen til at modtage fortjent applaus var Børgen Hansen fra Esbjerg Atletik og Motion, der fik Lederprisen som Årets Leder.

Titlen som Årets Idrætsnavn - Idrætspisen - skulle gå til enten Estavana Polman fra team Esbjerg, Esbjerg Energy eller Team Esbjerg, og det endte med at blive sidstnævnte, der løb med titlen. Håndboldkvinderne fik blandt andet prisen for deres flotte sæson, der bød på DM sølv samt en lige ved og næsten deltagelse i Champions League.

Bestyrelsesformand Bjarne Pedersen har været med hele vejen, siden Team Esbjerg for godt 10 år siden indledte rejsen mod toppen af dansk kvindehåndbold, og fra scenen udtrykte han glæde over prisen:

“Det har været en lang rejse med bump på vejen, som vi har været i stand til at forcere, og nu er vi stærkt på vej mod det ultimative, nationale mål, at vinde det danske mesterskab for første gang. Det er dejligt, at byen påskønner det arbejde, der gennem årene er blevet udført i Team Esbjerg, fra frivillige og alle personer omkring holdet til ledelse og bestyrelse.”

Tidligere cykelrytter Jørn Lund er nyt - og tredje - medlem af Esbjergs Hall of Fame. Han har tidligere vundet Idrætsprisen hele tre gange på grund af sine meritter på to hjul. Jørn Lund har blandt andet vundet medalje ved OL, VM sølv og ikke mindst slog han verdensrekorden i 100 km.

Jørn Lund i Hall of Fame

Indimellem priserne var der underholdning ved blandt andet MGK elever fra Esbjerg Kulturskole, Esbjerg Ensemble, Berit Borgs dansecenter, Esbjerg City Taekwondo, Treenighedkirkens Drenge-Mandskor samt Konservatoriets Pigekor, mens konferencier Thomas Kristensen fra TV2 bandt showet sammen.

Endeligt skulle der findes et nyt medlem af det prestigefyldte Hall of Fame, hvor man skal have opnået ekseptionelle præstationer indenfor sin idrætsgren, både nationalt og internationalt, for at komme i betragtning. Herudover skal man have indstille sin aktive karriere, og alle tre ting kan tidligere cykelrytter Jørn Lund skrive under på, og derfor er han nu fortjent det tredje medlem af Hall of Fame. De to andre medlemmer er speedwaykører Erik Gundersen og fodboldspiller Jens Jørn Bertelsen.

Efter godt fire timer fik sportsudøverne og publikum ‘fri', men sikke en fest vi havde haft...

Sidste års vinder af Idrætsprisen - Camilla Pedersen - på scenen til et lille interview med konferencier Thomas Kristensen.

Sidste års vinder af Idrætsprisen - Camilla Pedersen - på scenen til et lille interview med konferencier Thomas Kristensen.

Esbjerg Ensemble gav flotte prøver på deres kunnen flere gange i løbet af aftenen.

Esbjerg Ensemble gav flotte prøver på deres kunnen flere gange i løbet af aftenen.

Børge Hansen fra Esbjerg Atletik og Motion blev tildelt prisen som Årets Leder.

Børge Hansen fra Esbjerg Atletik og Motion blev tildelt prisen som Årets Leder.

Dansere fra Berit Borgs Dansecenter gav flere gange i løbet af aftenen smagsprøver på deres repertoire.

Dansere fra Berit Borgs Dansecenter gav flere gange i løbet af aftenen smagsprøver på deres repertoire.

Mange hundrede gæster havde fundet vej til Musikhuset fredag aften for at hylde de mange mestre.

Mange hundrede gæster havde fundet vej til Musikhuset fredag aften for at hylde de mange mestre.

Treenighedskirkens Drenge- og Mandskor var også blandt de optrædende til Idrætsfesten.

Treenighedskirkens Drenge- og Mandskor var også blandt de optrædende til Idrætsfesten.

Publiceret 02 March 2016 12:00