Børn kan prøve kræfter med Billedskolen

Af
bs

På lørdag kan børn prøve kræfter med Billedskolen på Kunstmuseet Brundlund Slot.
Her kan børn i alderen syv til 12 år få et indtryk af, hvad det vil sige at gå på Billedskolen.
Billedskolen på Kunstmuseet Brundlund Slot har eksisteret siden 1998 og har en rigtig fin tilslutning.
På dagen vil børnene besøge udstillingen på slottet, og finde spændende motiver i malerier fra den sønderjyske kunstnerkoloni ved Egernsund. Udstillingen hedder "Med Parasol og Pensel - Egernsund, den glemte kunstnerkoloni".
Forældre er velkomne til at se udstillingen, inden de henter deres børn. Der er café på museet og rabattilbud ved køb af billet, kage og kaffe.
Man kan få meget mere at vide om dagen på museets hjemmeside.

Publiceret 03 March 2016 14:00