Karina Lorentzen Dehnhardt, Socialistisk Folkeparti

Karina Lorentzen Dehnhardt, Socialistisk Folkeparti

SF ønsker tillykke til Vej og Park

Karina Lorentzen, folketingskandidat for SF,
Sindalvej 4
6000 Kolding

De borgerlige har droppet udbuddet af Vej og Park, og dermed sejrede fornuften. Det betyder, at de kommunale medarbejdere kan ånde lettet op, og jeg glæder mig over, at forløbet endte rigtigt. Jeg er ikke i tvivl om, at den massive omtale og SF"s varslede støtteaktion, pressede på for beslutningen om at droppe udbuddet.
Tilbage står et spørgsmål om, hvorfor Venstre, DF og K absolut ville konkurrenceudsætte Vej og Park. Viden viser ellers, at det sjældent betaler sig, og stort set altid fører til ringere arbejdsvilkår for de ansatte.
”Politiske arbejdsgivere” har også et ansvar for deres medarbejdere og de beslutninger, de tager. Derfor sagde vi i SF nej til at udbyde Vej og Park fra første færd. Hvis de borgerlige havde gjort det samme, kunne vi have undgået en situation, hvor medarbejdere og deres familier skulle opleve utryghed om deres arbejdssituation. Jeg håber, denne sags udfald får de borgerlige til at tænke sig godt om til en anden gang, ikke mindst fordi dette også har været dyre lærepenge. En aktindsigt, jeg har bedt om, viser at det mindst har kostet en halv million at foretage denne øvelse – og endnu ved vi ikke, om der også kommer ekstra udgifter til for at annullere udbuddet. Under alle omstændigheder er det penge, som vi klart kunne have brugt bedre.

Publiceret 03 March 2016 14:00