Patrick Dorgan.

Patrick Dorgan.

Festival:

Dorgan og Stig Møller kommer til Nordals

Patrick Dorgan er sammen med Stig Møller og Peter Ingemann de sidste nye navne til Nord-Als Musikfestival

Af
Mikkel Hansen

Musikprogrammet til sommerens Nord-Als Musikfestival er nu faldet på pladsen.
Arrangørerne har netop præsenteret de sidste nye navne til den 36. festival, der finder sted den 10. og 11. juni ved Nordborg Slot.
Det er Patrick Dorgan samt Stig Møller og Peter Ingemann Trio.
Patrick Dorgan gæster årets festival i Nordborg med sit fuldfede band, en masse radiohits og en karisma, som få de fleste til at blive lidt forelskede både i hinanden og i musikken. Han har hittet med sange som ”Marilyn” & ”On The Way Down”.
Stig Møller & Peter Ingemann Trio åbner Gårdscenen lørdag formiddag. Stig Møller dannede sammen med Eik Skaløe Stepulvene i 1996. Selvom bandet gik i opløsning beholdt Stig sine rødder i hippiemiljøet intakt.
Festivalen byder desuden på navne som Kim Larsen, Suspekt, Stine Bramsen, Johnny Madsen, Joey Moe og Djämes Braun. Hele programmet kan ses på musikfestival.dk.

Publiceret 03 March 2016 12:58