Bordtennis-damer i snævert slutspilnederlag

OB Bordtennis' damer spillede tirsdag aften den første DM-semifinale i denne sæson.
Modstanderen var Aarhusklubben Sisu/MBK, og jyderne tog første semifinalestik med en snæver 6-4-sejr på hjemmebane.
Odenseanerne har ellers domineret grundspillet, men ikke mindst den tredobbelte danske mester Pernille Agerholm viste sig for stor en mundfuld, idet hun vandt alle sine tre kampe.
Nu venter en gyser i Odense den 16. marts, hvor returkampen spilles.
Formår fynboerne at sejre, bliver semifinalserien tvunget ud i en tredje og afgørende kamp, som også skal spilles i Odense.

Publiceret 09 March 2016 10:00