Hjertestarter i Børkop

Børkop har fået sin første udendørs hjertestarter. Hjertestarteren hænger ved Rema 1000 i Børkop, og på billedet ses lokalrådsformand Andreas Kærgård takke Gitte Larsen fra Rema 1000 for hendes støtte til projektet. Samtidig ses den røde taske med hjertestarteren og i baggrunden skimtes den grønne kasse, hvor hjertestarteren opbevares.
Børkop og Skærup får samtidig 20 førstehjælpere, der er klar til at hjælpe, når der er behov i lokalområdet. De 20 førstehjælpere har netop gennemgået et førstehjælpskursus med det formål at skabe et lokalt beredskab, der er parat, hvis borgerne ønsker hjælp. Uddannelsen omfatter førstehjælp ved hjertestop, ulykker, blødninger, kemiske påvirkninger, bevægeapparatet og sygdomme.

Publiceret 09 March 2016 15:00