Lommetyv i Lidl

Af
Af Lars Saugbjerg

Mandag var der en lommetyv på spil i Lidl, Vejlevej i Fredericia.
En 52-årig mand fik stjålet sin pung. Tyven tog den fra mandens baglomme. Pungen indeholdt kørekort, sygesikringsbevis, lidt kontanter m.m.
Tyven havde også held til at stjæle fra en 85-årig kvinde. Hun fik stjålet sin pung, der lå i en taske, som stod i en indkøbsvogn. I pungen var der personlige papirer, kort og lidt kontanter. Kvinden beskriver gerningsmanden som østeuropæisk, cirka 30 år, 175-185 cm høj, kraftig af bygning, brun hud, kort hår og iført mørk vinterjakke.

Publiceret 09 March 2016 09:00