Den nye terrasse ventes klar til brug d. 18 marts.

Den nye terrasse ventes klar til brug d. 18 marts.

Restaurant Arken har vokseværk

Med en ny luksus terrasse åbner Restaurant Arken op for større arrangementer

Af
Af Katrine Thorlund

Går du med fest- eller bryllupsplaner, eller ser du frem til at skaldyrsbuffeten atter skydes i gang, så bliver det i større omgivelser. Restaurant Arken er netop i gang med at udvide med en ny luksus terrasse, der kan lukkes til med store glaspartier.
"Vi får muligheden for at skærme vores gæster, hvis det blæser eller regner. Vi udvider vores populære skaldyrsbuffet med nye lækre skaldyr, og pladsen betyder, at vores gæster ikke skal vente i kø. Vi får nu mulighed for at have 10 kokke ude på terrassen. Alt bliver derfor tilberedt ude i buffeten," fortæller Linné Sommer, indehaver af Restaurant Arken.
Den store terrasse bliver en blanding af romantiske lysekroner og rå gulve. Den kan lukkes helt af og opvarmes, så store selskaber kan nyde godt af pladsen året rundt.
"Vi får plads til ca. 150 mennesker ved runde borde. Vi glæder os derfor til at byde bryllupper og større fester velkommen. Jeg er udlært et sted hvor man kun lavede bryllupper, så jeg stoppede med at tælle, da jeg havde været med til mere end 250. Derfor glæder jeg mig til at lave den slags fester igen. Jeg har 15 års erfaring som tjener og 8 år som kok, så jeg har en masse erfaring med at planlægge hele bryllupsfesten. Det bliver sjovt at komme i gang med igen," siger Linné Sommer.
Hvis alt går efter planen, så bliver den nye terrasse taget i brug til påske.

Publiceret 09 March 2016 09:00