Lene Høffner håber på masser af støttekroner fra Mobilepay i løbet af marts. Pressefoto

Lene Høffner håber på masser af støttekroner fra Mobilepay i løbet af marts. Pressefoto

Støt børnene med fast food

donation I marts måned kan man spise fast food med lidt bedre samvittighed, hvis man altså betaler måltidet med telefonen. Mobilepay støtter i hele marts måned Ronald McDonald BørneFond med 1 krone for hver betaling, gæsterne på landets 89 McDonald’s restauranter foretager med MobilePay. Ronald McDonald BørneFond administrerer Ronald McDonald Hus, der hvert år huser omkring 100 familier, der alle har et alvorligt sygt barn indlagt på Rigshospitalet. At der i en måned bliver sat fokus på Ronald McDonald BørneFond, glæder Lene Høffner, fundraiser og eventmager hos Ronald McDonald BørneFond. Hun håber, at mange vælger at betale med MobilePay frem for at hive dankortet frem. ”Vi sætter utrolig stor pris på MobilePays interesse for Ronald McDonald BørneFond. Uden hjælp fra venlige sjæle kunne vi ikke tilbyde så mange familier at bo i Ronald McDonald Hus. Et Ronald McDonald Hus er et slags hjem uden for hjemmet og viser sig at have en enorm positiv betydning for familier med alvorligt syge børn. Her kan de være sammen og få et pusterum fra hospitalet samtidig med, at de stadig er tæt på det indlagte barn,” fortæller Lene Høffner.

Publiceret 09 March 2016 12:00