Valløby Motion klar til sin 27. sæson

Den 12. marts lyder startskuddet til den nye sæson i Valløby Motion

Valløby Motion er klar til ny sæson, den 27. i rækken, som starter lørdag den 12. marts med løbetræning og Powerwalking fra Præstegården i Valløby kl. 14.00 hvorfra de forskellige ruter udgår.
Der motioneres i og omkring Valløby og nærmeste omegn, der startes med fælles opvarmning. Inden man løber eller går ud på ruterne. Der er ture på 3, 5, 6,5 8,5 eller 10 km.
Den nye sæson byder på løbetræning og powerwalking fra 12. marts til og med 22. oktober. Det første arrangement som klubben er involveret i er Sportmaster Kvindeløb i Solgårdsparken i Strøby Egede som Valløby Motion er teknisk arrangør af. Det er i år 11. gang Kvindeløbet afvikles.
Herefter følger mange forskellige løb både i ind og udland hvor medlemmerne deltager. Valløby Motion har blandt andet et hold med til Stafet for livet på Køge Marina, tilmeldingen er åben og alle kan deltage på holdet, det er bare at gå ind og tilmelde sig under Valløby Motion.
Klubbens eget løb Valløby Løbet afvikles i år lørdag den 24. september i Valløby med et 2. km. Børneløb samt 5,5 - 10 km. løb og 5,5 km Powerwalking. Desuden kommer der to afdelinger af klubmesterskabet som rundes af med en sammenkomst den 22. oktober.
Alle er velkommen til at deltage i fællestræningen.

Publiceret 09 March 2016 14:00