Det kan meget vel ske, at DanTaxi ikke skal stå for lægevagtkørslen i regionen alligevel.

Det kan meget vel ske, at DanTaxi ikke skal stå for lægevagtkørslen i regionen alligevel.

Anbefaling:

Send lægevagtkørsel i udbud igen

Taxaselskabet DanTaxi vandt for nylig opgaven at stå for regionens lægevagtkørsel foran SIM Lægekørsel, der ellers afgav det laveste bud.
Nu anbefaler Region Syddanmarks forretningsudvalg dog regionsrådet at sende kørslen i udbud igen, efter Klagenævnet for Udbud underkendte tildelingen til DanTaxi.
“På baggrund af vores drøftelse anbefaler et flertal i forretningsudvalget regionsrådet, at vi udbyder opgaven igen. Det nye udbud gennemfører vi i overensstemmelse med indholdet i klagenævnets kendelse,” siger Regionsrådsformand Stephanie Lose (V) i en pressemeddelelse.
Klagenævnets afgørelse var en overraskelse og lagde ny retspraksis på området, men forretningsudvalget anbefaler, at afgørelsen ikke bringes for domstolene.
Om lægevagtkørslen skal i udbud igen afgører regionsrådet på et møde den 29. marts.
Lægevagtskørslen er en opgave til omkring 20 millioner kroner om året, og DanTaxi startede 1. februar i år.

Publiceret 09 March 2016 20:00