Indbrud:

Tyve stjal fra butikker i Gråsten

Af
Mikkel Hansen

To butikker i Ulsnæscenteret i Gråsten har været udsat for indbrud fra mandag til tirsdag.
Tyvene brød ind i Gråsten Boghandel ved at opbryde et vindue med et koben, og der blev stjålet 2.100 kroner fra en pengekasse.
Tyvene var også på besøg i stof- og garnforretningen. Også her blev et vindue brudt op med et koben, og der blev stjålet 400 kroner i mønter samt en bærbar computer af mærket Toshiba.
Oplysninger i sagen kan gives til Sønderborg Politi.

null

Publiceret 09 March 2016 09:59