Bo Svenningsen (th.) og Tomas Kjær Andersen, Bo-To Ejendomsadministration ApS.

Bo Svenningsen (th.) og Tomas Kjær Andersen, Bo-To Ejendomsadministration ApS.

Midtbyen under udvikling:

Ny musikscene og gratis parkering

Af
Af Michael Tungelund

Midtpunktet skal være endnu mere interessant for byens handlende samt turister på besøg. Det mener Bo Svenningsen og Tomas Kjær Andersen, der sammen står bag Bo-To Ejendomsadministration ApS.
De overtog tidligere på året størstedelen af ejendommene i Midtpunktet. Sammen med lejerne vil de udvikle området, som på kort tid er gået fra sjælden besøgt afkrog til en af midtbyens mest travle områder.
”Vi tror, at Vejle Midtpunkt - eller bare Midtpunktet som det fremover kommer til at hedde - fortsat vil udvikle sig og blive endnu mere attraktivt for restauratører og detailforretninger. Og i fællesskab kan vi skabe et sted, hvor man nødvendigvis lige må en tur igennem, når man er på shoppingtur i Vejle,” siger Tomas Kjær Andersen.
”Derfor har vi som et af de første tiltag lagt p-pladsen ved Tøndesgade/Staldgårdsgade om til én times gratis parkering for på den måde at gøre det yderligere tillokkende for kunderne at handle i Midtpunktets forretninger,” siger han.
Derudover skal der med en ny scene gøres plads til levende musik.
”Der arbejdes på at etablere en musikscene nede ved Brød & Co, som efter planen skulle stå færdig senest en gang i løbet af juni måned, når sommeren og turisterne for alvor indfinder sig i byen,” siger Bo Svenningsen.
LÆS OGSÅ: Franske fristelser i Latinerkvarteret

Publiceret 09 March 2016 12:34