Se TV:

Filmoptagelser på Fredericia Sygehus

Spillefilmen “Gælden” foregår i Vejle. Men Fredericia Sygehus måtte være stand-in for Vejle Sygehus

Af
Peter Friis Autzen

7. sal på Fredericia Sygehus fik i sidste uge liv igen, da holdet bag spillefilmen “Gælden” rykkede ind.
Filmen er et udpræget Vejle-projekt: Handlingen foregår i Vejle, filmens bærende kræfter er fra Vejle, og filmen optages i Vejle. Eller rettere; Det meste af filmen optages i Vejle.
“Nogle af scenerne foregår på sygehuset. Men Vejle Sygehus havde ikke plads til, at vi rykkede ind med de 30-35 mennesker, der er med til at lave filmen. Men her på Fredericia Sygehus var der plads nok. Det er vi glade for,” siger producer Preben Steen Nielsen.
Fredericia Sygehus er på vej mod lukning, og en del af huset står tomt. Derfor kunne filmholdet låne hele 7. sal, hvor de kunne brede sig.
“Men der er alligevel ikke så god plads, som man skulle tro. Et filmhold fylder virkelig meget,” siger manuskriptforfatter og indspilningsleder Mads Erichsen.
Han har ret. Hele afdelingen summer af liv. En sengestue er udstyret med ekstra lys, monteret på stativer, der er tapet fast til væggene. Folk løber målrettet rundt. Det er et stort arbejde at få alt til at se helt almindeligt ud i filmen.

Zentropa-samarbejde

Filmholdet har instruktør Stefan Kjær Olsen ved roret.
Filmen handler om en storebror, der skylder penge til farlige folk og søger hjælp hos sin lillebror. Filmen baserer sig på den prisvindende kortfilm “Blodbrødre”.
På rollelisten er blandt andre Bjarne Henriksen, Kurt Ravn, Flemming Jensen og Mads Koudal.
Filmbossen Peter Aalbæk Jensen fra Zentropa er gået med i projektet bag “Gælden”.
“Det har jeg gjort ud fra en klar professionel analyse af det materiale, jeg har set: 'Gælden' bliver en god film, og så er det mit job at indgå et samarbejde,” siger han til Lokalavisen.
Zentropa vil bidrage med efterproduktion og distribution

Så småt er der ved at være klar til optagelse. Gardinerne skjuler udsigten over Lillebælt, som ellers ville afsløre, at vi er i Fredericia - og ikke i Vejle.

Så småt er der ved at være klar til optagelse. Gardinerne skjuler udsigten over Lillebælt, som ellers ville afsløre, at vi er i Fredericia - og ikke i Vejle.

“Sidder mikrofonen rigtigt? Og er ærmerne ikke for korte?”

“Sidder mikrofonen rigtigt? Og er ærmerne ikke for korte?”

Stefan Kjær Olsen.

Stefan Kjær Olsen.

Publiceret 09 March 2016 08:00