Den vejlensiske kunstner Claus Ejner optrådte sidste sommer med “Ode til et kaffefilter”. På Kunstmuseet drømmer han om at være et gulvpanel.

Den vejlensiske kunstner Claus Ejner optrådte sidste sommer med “Ode til et kaffefilter”. På Kunstmuseet drømmer han om at være et gulvpanel.

Kunst og fredagsbar

Der er dømt performance, elektroniske perler, popcorn og kolde fadøl, når der bydes indenfor til årets Kunstbar, som vanen tro finder sted på Vejle Kunstmuseum. Og den første af slagsen i år sker fredag den 11. marts i tidsrummet 14-18.
“Der er tale om et brag af en sæsonpremiere: glimtende perler fra den elektroniske undergrund, performances om manualer og livet som fodpanel, de obligatoriske kolde fadøl til en 20"er, og denne gang kan du såmænd også forsyne dig med gratis snacks fra den lystigt poppende popcornmaskine,” lyder det fra Vejle Museerne.
Det er to lokale elektroniske musikere, Thirdcurl og Noizecollage, som står for lyden.
Udover den elektroniske musik byder eftermiddagen på performances af Claus Ejner og århusianske Joaquin Zaragoza.
Fri entré. je

Publiceret 10 March 2016 08:00