Guldvinderne team Mellis.

Guldvinderne team Mellis.

SM-medaljer til GF Køge Bugt Grand Prix

GF Køge Bugt tog hjem med flere medaljer fra SM i Grand Prix

I weekenden holdt TIK Tåstrup SM i Grand-Prix. GF Køge Bugt deltog med 4 hold i hhv mini 10-12 , pigerække, tweens og senior fri. Lørdag var det først tweenspigerne, team Magenta, der var på gulvet. De kørte en superflot serie og formåede at avancere en plads, og endte dermed på en flot 4. plads.
"Derefter kom vi til pigerækken, team Magna, som efter 1. runde af DM lå til sølvmedaljer i 2. division. Efter en serie 1, som ikke kørte helt optimalt lå pigerne nr. 3, men som til sidste konkurrence fik de sjippet den hjem og endte efter dagens bedste sjippeserie i rækken med sølvmedaljerne om halsen. Sidste Køgehold denne dag var senior fri, team LaVida, som efter 1. runde blev placeret i 2. division, men til SM havde man valgt at køre 1. og 2. division i samme række, så det var en svær række, men pigerne kørte en flot serie og endte med at slå et af holdene fra 1. division og endte på en flot 5. plads," beretter Sussi Bagge fra GF Køge Bugt.
Søndag var det så mini 10-12, hvor team Mellis også konkurrerede i 2. division, hvor der var 7 hold. Pigerne lå til sølvmedaljer og alle konkurrenterne havde virkeligt forbedret sig fra 1. runde af DM, så det så ikke helt så ligetil ud. Men da pigerne kom på gulvet, så det hele let og enkelt ud, og efter 1. serie lå de et helt point foran konkurrenterne. Intet er dog afgjort før den drilske sjippeserie er overstået, men igen overraskede pigerne og vandt også sjippeserien, og blev selvfølgelig derefter en samlet guldvinder med over 2,5 point til nr. 2. Superflot af alle hold, som nu træner videre til DM i april.
Alle de dygtige piger kan dog allerede ses til foreningens hjemmeopvisning søndag den 20. marts i Ravnsborghallen.

Sølvvinderne Team Magna.

Sølvvinderne Team Magna.

Publiceret 10 March 2016 09:00