Sløv butikstyv taget i Netto

Af
bs


Netto på Løgumklostervej i Aabenraa tog onsdag kort før middag en 17-årig butikstyv. En medarbejder havde lagt mærke til den unge mand. Manden havde fyldt sin favn med varer, og pludselig maste han sig forbi øvrige kunder ved kasselinjen. Medarbejderen løb efter manden, og fik ham stoppet på parkeringspladsen.
Den unge mand virkede meget sløv og påvirket, men medarbejderen fik ham ført ind i et baglokale. Manden erkendte tyveriet til politiet og fortalte, at han tidligere på dagen havde røget den del hash.
Manden er nu sigtet for butikstyveri.

Publiceret 10 March 2016 11:00