Der er nye indkøbsmuligheder på vej, når Botex åbner i Fredericia. Modelfoto

Der er nye indkøbsmuligheder på vej, når Botex åbner i Fredericia. Modelfoto

Stor kæde rykker ind i Fredericia

Fredericianerne kan se frem til en ny butik med boligindretning og andet

Af
Peter Friis Autzen

Der bliver masser at studere og lade sig inspirere af, når en af landets største kæder med boligtekstiler rykker ind i Fredericia.
"Vi åbner butik i Fredericia til efteråret," siger Jørgen Adelgaard, der er direktør i Botex-kæden.
Butikkens åbningsdato er ikke fastlagt endnu. Men Botex rykker ind i de lokaler i Danmarksgade, som Hauge Miljø forlader. Og det kommer som nævnt til at ske til efteråret.
"Vi synes, at Fredericia er spændende. Vi synes, at hele Trekantområdet er spændende. Og så er det interessant for os at ligge i bykernen," siger Jørgen Adelgaard.
Botex driver i fag 41 butikker rundt om i landet. Og inden den nye butik på godt 200 kvadratmeter i Fredericia åbner, etableres butik nr 42 et sted i landet. Men Jørgen Adelgaard vil ikke sige, i hvilken by, den skal ligge.

Publiceret 10 March 2016 15:00