Idrætslinje:

Der kan søges til fredag i næste uge

Frem til og med fredag den 18. marts kan der søges om optagelse på den kommende eliteidrætslinje i Hvidovre.
Eliteidrætslinjen kommer til at ligge på Engstrandskolen og henvender sig til lokale børn, der skal starte i 7. klasse til næste år - og som til daglig dyrker sport på eliteniveau.
Hvidovre Kommune skriver, at man som kommende elev på eliteidrætslinjen skal opfylde følgende krav for at komme i betragtning:

  • Du har ambitioner om at udforske dit sportslige potentiale, og du har viljen og interessen i et stigende træningsomfang og du prioriterer din sport frem for andre ting.
  • Du træner minimum træner tre gange om ugen på optagelsestidspunktet.
  • Du deltager i kampe/konkurrencer på højest mulige sportslige niveau i din idrætsforening.
  • Din klub vurderer at dit sportslige udviklingspotentiale rækker til nationalt niveau inden udgangen af dine teenageår.
Ansøgning til eliteidrætslinjen kan ske på Hvidovre Kommunes hjemmeside via dette link: http://www.elitelinje.hvidovre.dk/Soeg-om-optagelse/Optagelseskriterier.aspx

Publiceret 10 March 2016 14:15