Ninna Midtgård er klovnen Stinne, og hun er en populær klovn på specialskolen, Skovager, i Jelling.

Ninna Midtgård er klovnen Stinne, og hun er en populær klovn på specialskolen, Skovager, i Jelling.

Hun er hverken barn eller voksen - men klovn

Skovagerskolen får i ny og næ besøg af den pædagogiske klovn Stinne

Eleverne på speciealskolen for handicappede børn, Skovagerskolen i Jelling får nogen gange besøg af en vaskeægte klovn. Og det er ikke kun for sjov, at klovnen Stinne møder op.
Hun er en nemlig en pædagogisk klovn. Uddannet til at møde børn med handicaps, fysisk som psykiske, og Ninna bruger klovnerierne til at møde børnene på en anden måde. Hun kan, som hun beskriver det, ifølesætte ting mere end italesætte.
“Jeg bliver utrolig glad, når jeg oplever et ligeværdigt fælleskab klovnen og barnet i mellem. På Skovagerskolen er jeg hverken barn eller voksen men klovn. Det oplever jeg som noget helt specielt. Klovnen har tid nok, og nærværet føles helt essentielt,” siger hun i en pressemeddelelse.
På Skovagerskolen er man glade for Stinne, som hedder Ninna Midtgaard når hun ikke er i klovnekostume.
”Både elever og personale her på Skovagerskolen har stor glæde af samarbejdet med Ninna. Den intense og legende tilgang til eleverne som klovnen viser, er inspirerende for os som personale, og eleverne får en stund, hvor de er i fokus og oplever stort nærvær af klovnen. Klovnen kan alene, fordi hun er udklædt, gøre tingene anderledes, end vi normalt gør i dagligdagen,” siger Yvonne Brendebjerg Jensen, pædagog på Skovagerskolen.

Publiceret 14 March 2016 15:00