De smukke kurve med gule roser er fremstillet af Zontas medlemmer ved en fælles arbejdsdag, hvor Herfølge Turistfart stillede lokaler til projektet.(Foto: JCJ)

De smukke kurve med gule roser er fremstillet af Zontas medlemmer ved en fælles arbejdsdag, hvor Herfølge Turistfart stillede lokaler til projektet.(Foto: JCJ)

Zontas rosesalg støtter forskning i hjertesygdomme

Zonta Køge holdt fast i traditionen om salg af gule roser i forbindelse med kvindernes internationale kampdag

De gule Zontaroser er en tradition i Køge i forbindelse med kvindernes internationale kampdag den 8. marts. Igen i år går i overskuddet til støtte i forskningen af hjertesygdomme hos kvinder.
I denne uge har en række butikker i Køge en kurv med gule roser stående på disken. Det betyder at indehaveren gennem Zonta her ydet et bidrag til Hjerteforeningen.
Hjertesygdomme hos kvinder har andre symptomer og udarter anderledes end hos mænd. En kendsgerning, man ikke altid har været opmærksom på.
"Derfor gennemføres der nu forskning i hjertesygdomme, specifikt hos kvinder. Dette har Køge Zonta i lighed med sidste år valgt at støtte. Projektet er nærværende og interessant, og det er i overensstemmelse med Zontas formålsparagraf: at fremme kvindes status på alle parametre, herunder også helbredsmæssigt," lyder forklaringen fra foreningen.

Publiceret 14 March 2016 14:00