Børn på påsketur

Børn fra Hærvejsskolen/Hærvejsskolens SFO var forleden på tur til Rødekro Bibliotek. 
Med i tasken havde børnene hjemmelavet påskepynt, der skulle hænge og pynte på biblioteket. Som tak fik børnene læst en historie højt, der var også lidt godt til ganen. 

Herefter tog hele flokken videre til Røde Mølle, hvor  ”Røde Mølle-børn” ventede med et påskeløb.
 
Alt i alt en hyggelig dag, der forløb helt uden konflikter, og hvor det gode humør var i højsædet hele vejen, lyder det fra lærere og pædagoger. 

Publiceret 15 March 2016 11:30