Niels Henrik Gregersen.

Niels Henrik Gregersen.

Håbet i påskens budskab

Foredrag på torsdag den 17. marts kl. 19.00-21.00 ved Niels Henrik Gregersen, professor i teologi

Der har været megen diskussion om opstandelsen de seneste år. Hvad er opstandelsen, og hvad betyder den for os mennesker? Jesu opstandelse påskemorgen er en central fortælling i Bibelen. Men kan den være sand?

Forfatteren Villy Sørensen siger meget rigtigt i “Vejrdage”, at vi ikke er særligt gode til at lade os overraske og overvælde. Når der sker noget overraskende, så siger vi: det er da løgn! Budskabet om Jesu opstandelse giver ingen forklaringer, ingen lette svar, ingen løsninger på livets små og store problemer. Men der bringes bud om at livet er stærkere end døden. Men hvad så med kødets opstandelse? Der har været en livlig debat i medierne om præsternes tro på opstandelsen eller mangel på samme. Hvis man som præst nærmest kun kan finde ud af at sige nej til Kristi opstandelse, så er der et problem. Forkyndelsen skal jo åbne for tro, håb og kærlighed, og ikke lukke ned for samme.

Publiceret 15 March 2016 08:00