Butikschef Henrik Høi lover at alt bliver klart til den store åbning på torsdag. (Foto: Betina Skjønnemand).

Butikschef Henrik Høi lover at alt bliver klart til den store åbning på torsdag. (Foto: Betina Skjønnemand).

Harald Nyborg er klar til kæmpe åbningsfest

På torsdag åbner Harald Nyborg ved motorvejen ved Rødekro. Lokale er klar bag kassen

Af
Af Betina Skjønemand

Torsdag kl. 8 slår Harald Nyborg dørene op til den 32. butik i kæden - og det nyeste skud på stammen ligger ved motorvejsafkørslen ved Rødekro.
Butikschef Henrik Høi glæder sig til at vise kunderne butikken, der har 1500 kvm. under tag og ca. 500 kvm. udenfor. Med sig har han 20 ansatte, der alle kommer fra lokalområdet.
“Vi har lagt meget vægt på, at vi har lokale ansatte i butikken. Folk skal kunne kende ansigterne, når de kommer og handler hos os,” lyder det fra Henrik Høi, der selv kommer fra en stilling som butikschef hos en anden lokal virksomhed.
Da Lokalavisen kigger forbi den nye butik er der masser af aktivitet. 20 ekstra folk er kaldt ind for at få alle varerne på hylderne til den store åbning på torsdag.
“Vi forventer stor travlhed, så de 20 ekstra folk bliver i butikken og hjælper til de første par uger,” fortsætter Henrik Høi.
Butikken i Rødekro bliver en såkaldt selvbetjeningsbutik - et koncept, som alle Harald Nyborgs butikker i fremtiden skal omdannes til.
“Før var butikkerne, det man kalder et katalogvarehus, men trenden i dag er, at kunderne hellere selv vil gå rundt og finde varerne på hylderne. Så det bliver konceptet i alle butikkerne fremover”.
Henrik Høi glæder sig også over butikkens placering.
“Det er en typisk placering for en Harald Nyborg butik. Det er et driftigt område, hvor der allerede ligger store virksomheder. Og store virksomheder trækker andre store til. Så jeg forventer helt sikkert, at det her bliver et knudepunkt i fremtiden,” slutter Henrik Høi.

Publiceret 15 March 2016 09:00