hjhk

hjhk

Hvidovre har en smørhuls-position for bosættere

Af Bent Aarrebo Pedersen

Afstanden til dagligvareindkøb er det vigtigste for danskere, når de skal afgøre, hvor de bosætter sig, viser en rundspørge sidste år foretaget for MOMENTUM (Kommunernes Landsforening). Det er specielt for beboere i de større byer, at indkøbsmulighederne spiller en stor rolle. Rundspørgen viser, at 72% finder afstanden til dagligvareindkøb i meget høj grad eller i høj grad vigtig, når man skal afgøre, hvor man bosætter sig. Derefter følger 2. Jobmuligheder for mig 62% 3. Natur (f.eks. skov, strand, marker) 4. Jobmuligheder for ægtefælle/kæreste 57% 5. Praktiserende læge 52% 6. Venner 47% 7. Familie 44% 8. Skole 43% 9 Sygehus 42% 10. Skadestue 38% Når det gælder hovedstadsområdet, er det 78%, der prioriterer afstanden til dagligvareindkøb højst. Her kan Hvidovre lune sig i en smørhulsposition tæt på hovedstaden. Med 17 større dagligvarebutikker (heraf tre varehuse) velplacerede i hele kommunen er Hvidovre rigtig godt dækket ind med dagligvarer måske bedst blandt hovedstadskommunerne. Hvidovre har let til flot natur for alle (f.eks. en tur på Vestvolden). Tæt på jobmuligheder i og udenfor kommunen med gode trafikforhold. Pænt dækket ind med praktiserende læger. O.s.v. Gode argumenter for ejendomsmæglerne, når de skal sælge huse og lejligheder i Hvidovre. Gode argumenter for udvidelse af boliger velegnede for ældre hvidovreborgere, der gerne flytter til en mindre bolig og dermed frigør deres større boliger til nye attraktive familier for Hvidovre.

Publiceret 15 March 2016 08:00