Caption

Caption

Ny formand hos Ældre Sagen

Ældre Sagens Lokalafdeling Aabenraa har holdt årsmøde, hvor den mangeårige formand Karin Klindt Thygesen valgte at trække sig tilbage fra bestyrelsesarbejdet. Det samme ønskede bestyrelsesmedlemmerne Anneline Boger og Addy Bak. Nyvalgt til bestyrelsen blev Sonja Bang, Bente Gansler og Gert Vonsild, og Lillian Bernth blev genvalgt. Genvalgt som suppleant blev Edward Kaczmarek og nyvalgt suppleant blev Gerhard Høstmark. Den nye bestyrelse konstituerede sig sig med Jørgen Ravn Storgaard som formand, Bente Gansler som næstformand, Lillian Bernth Thomsen bestyrelsesmedlem og kasserer, Gert Vonsild medlem og ny sekretær, Sonja Bang medlem, Ingrid Thomsen medlem og Gerda Juhl medlem. Desuden som 1. suppleant Edward Kaczmarek og som 2. suppleant Gerhard Høstmark.

Medlemstallet i Ældre Sagens Lokalafdeling Aabenraa er næsten 3.500 medlemmer og i hele Aabenraa Kommune er der godt 9.500 medlemmer. På frivilligsiden er der 83 personer der alle udfører en uvurderlig indsats indenfor Ældre Sagens mange aktivitetsområder.
Årsmødet blev flot afrundet med en buket ”blomstersange”, smukt fremført af medlemmer fra Skt. Jørgens Kirkes pigekor, der blev akkompagneret af korets dirigent.

Den første store opgave for den nye bestyrelse er at færdiggøre et varieret og spændende program for 2016/2017, der udsendes i juni måned til alle medlemmer.

Publiceret 15 March 2016 08:45