Kom til slabberas på biblioteket.

Kom til slabberas på biblioteket.

Slabberas med litteratur, musik og film

Bibliotekerne i Herfølge og Borup inviterer til inspirerende eftermiddag med fokus på gode kulturoplevelser

Formen er uhøjtidelig, og kaffen er dampende varm, når bibliotekerne i Herfølge og Borup holder slabberas onsdag 16. marts kl. 15.30–17.00. Samtalen omkring bordet handler om gode læseoplevelser, seværdige film og fremragende albums, man bør unde sig tid til at høre.
"Vi glæder os til at præsentere et udvalg af værker, som vi finder særlig interessante og som har begejstret os," siger bibliotekar Lena Hardis, der er vært for slabberasen på Borup Bibliotek, og hun opfordrer til at deltagerne ved slabberasen også deler ud af deres bedste lytte- og læseoplevelser.
Alle er velkomne til at være med. Det er gratis og kræver ingen tilmelding at deltage.

Publiceret 15 March 2016 14:00