Caption

Caption

Ung i Fokus giver unge tillid og et kærligt spark

Ung i Fokus er et projekt, der hjælper unge på kontanthjælp med at finde et fast ståsted

Af
Af Betina Skjønnemand

un Et af de projekter, der er sat i gang under kommunens investeringsstrategi KIK, er et 12 ugers projekt for unge kontanthjælpsmodtagere.
Projektet hedder Ung i Fokus, og fokus er netop essensen af, hvad de unge skal have med sig, når de afslutter projektet.
“De unge, vi arbejder med sidder fast i systemet. De har udfordringer som for eksempel misbrug, indlæringsvanskeligeheder eller rod i økonomien. Her hjælper vi dem til at svare på de helt basale spørgsmål: “Hvad kan du?” og “Hvad vil du?”. På den måde kan vi hjælpe dem videre og motivere dem,” forklarer socialpædagog og chefkonsulent Janne Krogh Svendsen.
Hun fortæller, at projektet arbejder med en positiv tilgang til de unge, og det der gør projektet unikt er, at det er en to-benet indsats.
“Vi arbejder både fagligt og socialpædagogisk. Ved at have begge dele i fokus, kan vi få givet bolden tilbage til de unge. Så de ikke længere bare føler, at de bliver kastet rundt i systemet, uden selv at have indflydelse på hvad der sker”.
Ung i Fokus hjælper altså de unge til at finde ud af, hvad næste skridt er - hvordan kommer de godt videre i livet.
“Vi hjælper dem også med at holde fast i de enkelte instanser. Mange af dem har jo flere udfordringer at slås med, og vi kan hjælpe dem med at navigere mellem de forskellige kontaktpersoner”.
“Men vi starter med de basale ting. Maggi-terningen i det her er tryghed og ro for de unge. Tryghed, begejstring og udfordring. Og så skal vi give dem et kærligt spark. For vi vil gerne hjælpe dem på vej - men det er dem selv, der skal gøre det,” slutter Janne Krogh Svendsen.

null

Publiceret 15 March 2016 10:00