Indbrud:

Tyve på turné i kolonihaver

Flere kolonihaveejere havde ubudne gæster

Fredag formiddag modtog politiet flere anmeldelser om indbrud i kolonihavehuse på Humlehaven i Haderslev. Fra et kolonihavehus blev der stjålet et brunt koben og et haveredskab til at trække mælkebøtter op med. Fra et andet hus blev der stjålet en økse og en 11 kilos gasflaske. Andre meldte om forsøg på indbrud, hvor der var blevet ødelagt ting men intet stjålet.
Har du set noget mistænkeligt, eller hører du om indbruddene, bedes du kontakte Syd- og Sønderjyllands Politi på 1-1-4./Peter, #lokalavisen

Publiceret 15 March 2016 06:45