Dronning Margrethe arbejder nu mest alene efter at prins Henrik er gået på pension. Det er allerede officielt meddelt, at han ikke deltager på sommerens togt med Dannebrog, så til den tid kommer dronningen altså alene til Varde. Det samme gør sig formentlig gældende den 5. april. Arkivfoto: Polfoto

Royalt besøg:

Dronningen kigger forbi hele to gange

Find flagene frem - Dronning Margrethe besøger Varde i både april og juni

Af
Louise Ritter

Prins Henrik er måske nok gået på pension, men dronning Margrethe klør på i en sådan grad, at hun faktisk besøger Varde Kommune hele to gange på ligeså mange måneder.
Hoffet har tidligere meddelt, at majestæten til sommer lægger vejen forbi Varde og omegn på sit sommertogt med kongeskibet Dannebrog. Programmet for besøget arbejdes der fortsat på, men det ligger fast, at det royale besøg vil finde sted den 3. og 4. juni. Prinsgemalen vil ikke være ved sin kones side ligesom han heller ikke forventes at være det, når dronningen allerede den 5. april besøger Varde Kaserne.
Anledningen for det besøg er at forsvaret for første gang siden 1951 har oprettet en ny tjenestegren kaldet Efterretningstjeneste ved Hærens Efterretningstjeneste i Varde. Begivenheden markeres den 5. april, hvor dronningen officielt vil indvie tjenestegrenen og overrække den en fane ved en parade på Varde Torv.

Publiceret 15 March 2016 13:30