Sønderborg Sygehus er et stort bygningskompleks. Indtil for nylig var hele komplekset beliggende på adressen Sydvang 1. Sådan er det ikke mere. (Arkivfoto)

Sønderborg Sygehus er et stort bygningskompleks. Indtil for nylig var hele komplekset beliggende på adressen Sydvang 1. Sådan er det ikke mere. (Arkivfoto)

600 nye adresser i kommunen

Sønderborg Sygehus er et stort bygningskompleks. Indtil for nylig var hele komplekset beliggende på adressen Sydvang 1. Sådan er det ikke mere. Nu er der registreret 38 adresser på stedet, og der er også kommet et nyt vejnavn til - Vestvang.

Ansvar for adresser

Det er Sønderborg Kommune, der har ansvaret for, at adresserne i kommunen er præcise og dækkende. Det er en større oprydning, der er i gang i disse år. Adresseprogrammet, som det egentlig hedder, er sat i gang af Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter i samarbejde med bl.a. KL, Geodatastyrelsen og Digitaliseringsstyrelsen.
"Det er en meget vigtig opgave, som adressemedarbejderne er i gang med, og der er mange gevinster ved mere præcise og dækkende adresser. Det vil give færre fejl, når brand, politi og ambulance rykker ud. Det vil også være med til at skabe et fælles grundlag for en effektiv, digital forvaltning, for eksempel ved udvikling af nye digitale selvbetjeningsløsninger," siger Frode Sørensen, formand for udvalget for teknik og miljø i Sønderborg Kommune.

600 nye adresser

Et af principperne, når det handler om adresser er, at en virksomhed med eget CVR-nr., også skal have en unik adresse. Derfor har Borgen bl.a. også fået suppleret adresser til butikkerne.
Indtil nu har adresseprogrammet resulteret i cirka 600 nye adresser i Sønderborg kommune.

Publiceret 17 March 2016 10:00